Julepynt af papir

Forleden så jeg de fineste foldede papircirkler som juleudsmykning i en butik, og tænkte at de ville være smukke som julepynt herhjemme.

De viste sig at være ret nemme at lave.

Jeg har brugt diverse papir fra søstrene grene købte i løbet af de sidste par år.

Skær papiret til i strimler i ønsket bredde, diameteren på din cirkel svarer til 2 x strimlens bredde.

Jeg lavede mine strimler 3 og 4 cm bredde og i papirets fulde længde. Jeg har brugt to strimler pr cirkel for at få nok folder.

Fold strimlen som en musettappe. Hver fold skal være 5-7 mm bred.

Lim to strimler sammen og sæt sammen til en ring.

Hold forsigtigt og tryk lige så stille så du får en flad cirkel.

Med limpistol placeres en klat lim i hullet i midten. Skub forsigtig sammen og sæt en lille papskive over midten inden limen tørrer helt.

Hold sammen mens limen stivner.

Vend og lim papskive på bagsiden.

Færdig. Sæt tråd i så den kan hænges op.

Eller brug som dekoration på bordet til en festlig middag.